Tandfyldninger

Er der hul i en tand, skal det repareres med en fyldning, da det ellers bliver dybere – og i sidste ende medfører, at tanden måske skal rodbehandles. Kun hvis hullet er meget lille, kan det med optimal mundhygiejne standses og fyldningen undgås.
Plastfyldninger kan have tendens til at blive gule med årene bl.a. pga. misfarvninger fra tobak, drikke eller mad. En fyldning skal ikke være utæt for at kunne blive skiftet – vi skifter også ofte fyldninger af kosmetiske årsager.

Sølvfyldninger
Sølvfyldninger blev af sundhedsstyrelsen forbudt at fylde i tænder i 2007. En sølvfyldning består bl.a. af tungmetallet kviksølv og andre metaller i pulverform. Der er flere årsager til at skifte en sådan fyldning ud,  selvom den er intakt.  En sølvfyldning har tendens til at optage væske fra munden og med tiden voksne/ svulme op og dermed skabe et stort pres på tandsubstandsen omkring fyldningen. Dette kan( i stil med frostskader i et vandrør) give sprængninger af tanden omkring fyldningen. Kosmetisk kan en sølvfyldning  være  et uheldigt syn og hvis du får den skiftet ud med plast, eller hvis der er tale om en stor fyldning, med en krone, vil tanden ikke  blot blive stærkere, men også igen komme til at ligne en rigtig tand.

Plast
Knæk og slitage på tænder kan nu udbedres med nye stærke og fleksible materialer.
Løsningen er prisbillig og langtidsholdbar – dog ikke som facader eller kroner.
Plast kan indfarves så det til fuldkommenhed matcher de omkringsiddende tænder – og ved blegning af dine tænder skifter plasten også farve, ellers kan den nemt og billigt udskiftes, så den matcher dine nu hvidere tænder.